Jeg husker at have læst en gang at nogle anvender sprog til at gemme tankerne, men i min erfaring er der mange flere, der bruger det i stedet for tanker.
En forretningsmands samtale bør være reguleret af færre og mere enkle regler end noget andet funktion af det meneskelige dyr. Her er reglerne:
Hav noget at skulle have sagt.
Sig det.
Hold op med at tale.
At begynde inden du ved hvad du vil sige og at fortsætte efter det er sagt lander en handelsmand i en retsag eller i fattiggården, og den første er en genvej til den anden. Jeg opretholde en retsafdeling her, og det koster en bondegård, men det er for at forhindre mig i at gå til retten.
Det er helt i orden når man besøger en pige eller tale med venner efter middag at køre en samtale som en søndsagsudflugt, der stopper til at plukke blomster: men på kontoret dine sætninger bør være den korteste muligt afstand imellem punktummer. Skær introduktionen væk og afslutningsafsnittet, og stop inden du når til ’for det andet’. Man skal prædige korte prædikener til at fange syndere, og hjælpepræster vil ikke selv tro på at de har brug for lange. Giv fjolser det første og kvinder det sidste ord. Kødet er altid midt i en sandwich. Selvfølgelig gør lidt smør på hver side ingen skade hvis det er sigtet på en mand der elsker smør.
Husk også at det nemmere at se klog ud end at tale klogskab. Sig mindre end den anden fyr mere end du taler; fordi, når man hører efter, fortæller man ikke om sig selv og man smigrer ham, der gør. Giv de fleste mænd en god lytter og de fleste kvinder tilstrækkeligt med brevpapir og de vil fortælle alt det de ved. Penge taler – men kun såfremt ejermanden har en løs tunge, og dens bemærkninger er altid stødende. Fattigdom taler også, men der er ingen der har lyst til at høre efter.